Som forældre kan det være meget svært at tage hul på snakken om sex med sine børn. Når ens små elskede børn bliver ældre, og pludselig begynder at blive små voksne, begynder sex også at være noget man er nødt til at tage stilling til. Der er naturligvis undervisning om det i skolen, men hvis du tænker tilbage på din skolegang, var det måske ikke lige der, du gjorde dig de allerbedste erfaringer omkring det at skulle være seksuel aktiv.

Blomsten og bien anno 2020

“Snakken” som mange lidt i spøg kalder for snakken om blomsten og bien, er noget alle forældre ved de kommer til at have på et eller andet plan, men det er langt fra alle, der har forberedt sig lige godt på den. Nogle gange kan man forberede sig, og andre gange er det ens børn der lige pludselig begynder at stille spørgsmål, som man måske ikke lige var forberedt på. Der er de mere uskyldige snakke om “hvordan kom jeg ind i maven på mor?”, til de lige mere velovervejede som “hvad er en orgasme?”

Uanset hvordan man vender og drejer det, så hører børn utrolig meget i alt fra fjernsyet til YouTube og diverse sociale medier. Der er derfor også en god sandsynlighed for, at de allerede har hørt en masse om alverdens ting, inden man overhovedet er begyndt at overveje at skulle tage “snakken”. At være godt forberedt er derfor også en god ide, så man ikke bliver komplet overvældet.

Forberedelsen kan ligge i alt fra at vide lidt om, hvad det er man gerne vil sige, til at have kondomer liggende så man kan vise, hvordan dét fungerer (alt after alderen naturligvis). En ting er dog rimelig sikkert, og det er, at det er en rigtig dårlig ide at tro, at det er noget der bliver overstået i én snak. Sørg i stedet for at gøre tydeligt opmærksom på, at du er der for dem, og at de altid kan spørge. På den måde bliver det en naturlig del, i stedet for at blive noget opstillet og uddannende.