FamilieFun

Sjov til hele familien

FamilieFun

Sjov til hele familien

Generelt

Aktive spil for hele familien

Det er hyggeligt at tilbringe tid med familien. I løbet af vinteren kan det være svært for familien at få nok motion, og derfor kan det være en god idé at kombinere hyggelige stunder med familien med aktivitet i form af sjove spil. Her får du en række idéer til indendørs spil, som familien kan samles om på en aktiv måde.

Bordtennis

Bordtennis er et klassisk spil, som kan spilles af hele familien. Bordtennis spilles med bat og en bordtennisbold på et bordtennisbord, og spillerne skal skiftevis få bolden over nettet i midten af bordet ved hjælp af bat. Bordtennis kan spilles af 2-4 spillere, men det er også muligt at spille mange andre sjove og aktive spil på et bordtennisbord. Et aktivt spil for hele familien er spillet ‘rundt om bordet’, hvor spillerne fordeler sig rundt om bordet, og herefter gælder det om at skyde bolden over nettet, løbe om bag køen og herefter skyde til bolden igen. Jo færre deltagere, jo mere skal du løbe for at nå at skyde til bolden på den anden side af bordet.

Billard & pool

Billard er et hyggeligt spil for familien med lidt ældre børn. Billard går ud på at et antal baller, også kaldet kugler, skal stødes i hullerne i kanterne af bordet ved hjælp af en billardkø. På et billardbord kan du blandt andet også spille pool og snooker, som også er spil med baller og billardkø. Billard og pool er aktive spil som bordtennis, da man bevæger sig rundt i løbet af spillet, men aktivitetsniveauet er ikke lige så højt som ved bordtennis. Det kan være lidt svært at ramme ballerne, og derfor er dette spil bedst egnet til familier med ældre børn.

Airhockey

Airhockey er også et sjovt og underholdende spil for børn og voksne i alle aldre. Airhockey spilles med 2 deltagere af gangen, men et spil varer kun et par minutter, så man let kan skiftes til at spille uden for meget ventetid. Airhockey spilles på et bord med en masse små huller, som blæser luft op. Det gælder om at skyde pucken i modstanderens mål, og det er et spil med høj fart. Hele familien kan være med og man kan let få pulsen lidt op.

Skriv et svar