Gør bilvask til en familieaktivitet
Bilvask kan sagtens gøres til en god familieaktivitet, så det ikke behøver være stress og jag at få vasket bilen.
Du skal måske nedsætte dine forventninger hvis du er typen der går meget op i bilpleje, men langt hen ad vejen kan du sagtens have dine børn med til processen.
Og du behøver ikke have en højtryksrenser, selv om det giver en tykkere skum. Du kan langt hen ad vejen nøjedes med en skumlanse til haveslangen når du skal vaske bilen med familien.
Det vil gøre bilvasken mere sikker, hvis du gerne vil give børnene mulighed for at komme skum på bilen. Det høje tryk fra en højtryksrenser kræver nemlig at du er særlig opmærksom på at børnene ikke pludselig tager højtryksrenseren og begynder at sprøjte med den på kort afstand til andre eller lakken på bilen.
I forhold til en højtryksrenser, kræver det kun at du kommer en anelse mere snowfoam i blandeflasken, og så får du stadig en flot boblende skum som børnene vil elske og bilen bliver fortsat sat i blød. Iblødsætningen gør at den efterfølgende håndvask af bilen bliver væsentligt nemmere.
Den fysiske berøring
Når der skal vaskes på lakken, skal du være mere forsigtig og opmærksom. Derfor bør du enten gå sammen med dine børn rundt om bilen og vaske den – alternativt skal du færdiggøre den udvendige vask af bilen mens børnene får lov til andre aktiviteter inde i bilen.
Har i dyr, som i har haft med i bilen kunne én af tingene være at fjerne hundehår med en specialbørste eller det kan være at tørre støv af hårde overflader med en blød klud.
Du kan også sætte dem til at finde skrald i bilen, som de skal samle sammen og smide ud. Hvis de er heldige finder de måske et par mønter de kan få lov at beholde 😀
Sæt realistiske forventninger
På trods af du nok sagtens kan få det første kvarter til at underholde børnene med aktiviteter, når de går i gang – bliver det nok svært at holde dem aktiveret i den halve til hele time som bilvasken tager.
Derfor skal du nok enten have din bedre halvdel med til at forkorte tiden det tager, eller også skal du have andet underholdning med til dem.
Tørring af bilen
Som afslutning på bilvasken skal du have tørret bilen. Det kan du gøre enten ved at bruge luft eller også kan du tørre den med et tørrehåndklæde. Benytter du det sidste kan det være en fordel at gøre det selv, så du er sikker på det ikke rammer jorden undervejs, og at du så i sidste ende gøre mere skade end gavn ved at gøre bilvasken til en familieaktivitet.