Hele familiens have
Det er sommer, og det er tid til at opdatere haven. Du har sikkert allerede været i gang med at sætte kartofler, plante jordbær og købe nye blomster, men hvad med havens udstyr? Er legetøjet opdateret, så børnene også får en dejlig sommer?
Hvis ikke, får du her et par ideer til sommerens bedste legetøj, som kan bruges af hele familien.
Klassisk legetøj
Klassisk legetøj som stylter, hinkesten og frisbees går aldrig af mode, og når man som forælder mindes sin egen barndom i skolegården midt i legen, gør det kun det hele endnu bedre. Legen kan samtidig være en indgang til at tale om familiens historie og fortælle røverhistorier fra din egen barndom.
Derudover er det et lille plus, at de tre typer legetøj alle fylder så godt som ingenting og nemt kan pakkes væk.
Fodboldmål
Et fodboldmål i haven er en nyklassiker, som I næsten ikke kommer udenom. Udover at være sjovt for hele familien, er et fodboldmål også en god måde at få lidt ekstra motion ind i hverdagen – og det øger chancen for, at dine børn bliver mere aktive senere i livet.
Trampolin
En trampolin garanterer mange timers sjov, og ligesom fodboldmålet er den med til at gøre legen mere aktiv. Den fylder dog noget mere end fodboldmålet, så den duer ikke til alle haver. Til gengæld kan den bruges af alle aldersgrupper, og børnene kan hoppe på den med deres venner næsten hele året.
Havespil
Kongespil, rundbold, havetennis, petanque – der findes utallige havespil, som er hurtige at sætte op og nemme at pakke væk igen, når I er færdige. Det eneste, I skal bruge, er en græsplæne.
Spillene kommer ofte i en smart taske eller kasse, så I nemt kan tage dem med på stranden, i parken eller til havefester. Dermed kan I også nemt spille med både familie og venner, selv når I er ude.