FamilieFun

Sjov til hele familien

FamilieFun

Sjov til hele familien

Generelt

Inventar der holder i mange år

At indrette boligen eller kontoret kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Særligt hvis der er tale om inventar til forskellige aldersgrupper og forskellige formål. Her er et par råd til hvordan du på smart vis kan spare penge på inventar og udnytte det til forskellige formål.

Tænk i et længere perspektiv

Først og fremmest skal du gøre dig klart, hvad det er du mangler, samt hvilket prisleje og kvalitet du har brug for. Der er naturligvis forskel på, om du er ved at indrette et børneværelse, et kontor eller en stue. Hvis du er i gang med børneværelset, og projektet er at gå fra et lillepigeværelse til et teenageværelse, kan du med fordel overveje at investere i produkter, som kan bruges i de følgende år, og som ligeledes følger barnets udvikling. Et klassisk eksempel er babytremmesengen, der ’’vokser med barnet.’’ Det betyder, at det er muligt at ændre størrelsen og udseendet i takt med at barnet vokser, således at sengen kan bruges i mange år. Et andet sted hvor det også kan betale sig at tænke i disse baner, er med hensyn til nyt skrivebord. Det kan være en fordel at investere i et hæve sænke skrivebord, fordi det har den fordel, at du – som navnet antyder – kan hæve og sænke det afhængig af den højde, du ønsker. Det betyder også, at du som voksen sagtens kan bruge det samme skrivebord, som dine børn bruger.

Mal, byg eller genanvend

Hvis fokus er på at genbruge frem for altid at købe nyt, er det altid et hyggeligt projekt at lave sit eget. Det kan være, at du har et par gamle paller stående, som du alligevel ikke bruger og som du havde tænkt dig at køre på fyldet med. Brug det i stedet til at lave et rustikt og anderledes sofabord, et par hylder til værelset eller som sengegavl. Det er også altid en god idé at give gamle ting nyt liv, hvilket hurtigt kan gøres ved at pifte det op med en klat maling.

Skriv et svar