FamilieFun

Sjov til hele familien

FamilieFun

Sjov til hele familien

Generelt

Kom afsted på skiferie med baby og små børn

Er der kommet en lille ny til flokken siden sidste skiferie, og tvivler i på om det overhovedet kan lade sig gøre at tage afsted? Fortvivl ikke, for det kan nemlig sagtens lade sig gøre og endda blive utroligt hyggeligt. Det eneste det kræver er lidt ekstra planlægning og at i er opmærksom på nogle få ting. Det vil uden tvivl blive en fantastisk familietur, selvom i har en lille med. 

Planlæg turen i god tid

Der er naturligvis flere praktiske ting der skal være styr på, hvis man har en baby eller et lille barn med. Derfor er det en god ide at planlægge i god tid, så i har tid og overskud til at få styr på det praktiske. Brug tid på at tænk tingene igennem, så der er styr på alt fra babyseng på hotellet, transport og alt udstyret til den mindste. Det vil lette jer for en del stress, når i først er ankommet. 

Vælg et børnevenligt område

Tager i afsted med en lille, er det særligt vigtigt at overveje området og hotellet. Der findes en masse forskellige børnevenlige skisportsteder, som gør tingene noget lettere for en børnefamilie. Der er blandt andet taget højde for børnevenlige aktiviteter på hotellet og pister til alle aldre. 

Vælger i at køre derned, er det også en god ide at have snacks og legetøj med og planlægge ruten, så i kan holde nogle pauser undervejs. 

Overtøj og udstyr

Overtøj er ubetinget noget af det vigtigste når man rejser med en lille. Kulden er nemlig noget af det der for alvor kan ødelægge den gode stemning. Uanset om barnet er stort nok til at stå på ski eller ej, bør i derfor have godt styr på beklædningen.

Huer til baby, heldragt i uld og en god flyverdragt er godt til de mindste, mens de lidt større børn vil have mere gavn af skibukser og skijakke som overtøj. Tænk gerne i flere lag, så barnet kan tage lidt tøj af, hvis det bliver for varmt. Derudover er huer, handsker og halstørklæde også must haves. 

Sol og vind kan være ekstra hård mod børn og deres fine hud, og derfor er solcreme og solbriller også godt have med. 

Børn på ski

Børn under 3 år, er stadig for små til at stå på ski. Er barnet lidt ældre kan i overveje om i vil gøre brug af en skiskole eller selv lære ungerne, hvordan de gør.

Selvom barnet ikke er gammel nok til ski, kan man stadig have en masse sjov i sneen. Find et lidt roligt område væk fra pisterne, hvor man kan kælke, bygge en snemand eller lege snebold kamp.