Sådan indretter du et børnevenligt hjem
Når du har børn, er det vigtigt, at hjemmet er indrettet, så det er børnevenligt. Det gælder både for din egen skyld, men også for at børnene ikke kommer til skade. Er du i tvivl om, hvad du skal være opmærksom på, følger her en række tips til at indrette et børnevenligt hjem.
Børn fylder meget i hjemmet, og det er der god grund til. Det er her, de lærer at blive unge og voksne mennesker, hvorfor der er mange ting, de endnu ikke har lært, hvis de er små. Det betyder samtidig, at de ikke har lært at vurdere, hvorvidt noget er farligt eller ej endnu.
Pas på farlige ting i køkkenet
Hvis du har mindre børn, handler det om at fjerne de ting, der er farlige. Det kan eksempelvis være, at barnet elsker at kravle rundt ude i køkkenet, hvor der er masser af ting og sager, som man kan tage fat i.
Dog er det ikke alt, der er i et køkken, som ligefrem er børnevenligt. Derfor kan det betale sig at vælge at placere det højere oppe, så børnene ikke kan få fat i det. Det gælder eksempelvis porcelæn, hvis dine børn godt kan lide at hive tallerkner ud af skabet og smadre dem. Glasskårene fra glas og porcelæn kan skade børnene, hvorfor du gør klogt i at placere det på steder, hvor det ikke er tilgængeligt i børnehøjde.
Gem de dyre designermøbler til senere
Selvom det er lækkert med et pænt hjem, der har dyre designermøbler, er det ikke altid en god idé at investere i, når I lige har fået børn. Det samme gør sig gældende med det sildebenssparket, som I altid har drømt om.
Uanset hvad, så er det klogt at vente med at købe dyre møbler og andre ting til hjemmet, indtil børnene er blevet så store, at de forstår, hvorfor de ikke må ødelægge det. Alternativt er der stor sandsynlighed for, at I kommer til at gøre et køb, der bliver fortrudt igen.