Skiundertøj til hele familien
Når hele familien drager afsted på skiferie, er det vigtigt at være godt klædt på til timevis af skiløb på pisterne. De fleste tænker mest over kvaliteten af det yderste sæt skitøj; det som kommer i kontakt med sne og sjap. Det er selvfølgelig vigtigt, at dette er i en kvalitet, som kan holde sne og kulde ude, men mindst ligeså vigtigt er det, at skiundertøjet er i orden og kan holde dig varm og tør. Du kan finde et stort udvalg af skiundertøj til hele familien og til billige priser lige her.
Skiundertøj i høj kvalitet og komfort
Skiundertøj er det inderste lag i din skibeklædning og skal prioriteres højt. Når kroppen skiftevis arbejder og holder pause, så stiller det krav til skiundertøjet. Det skal være svedtransporterende, så du ikke bliver fugtig og kold i pauserne. Du vil helt sikkert gerne stå på ski i timevis og ikke lade sig stoppe af gennemblødt og generende undertøj.
Så hvad skal jeg se efter, når jeg køber skiundertøj?
-
Svedtransporterende skiundertøj
Du skal for det første prioritere højt, at skiundertøjet er i åndbart materiale og med svedpaneler, så du kan komme af med sveden. Det er nummer ét, hvis du og familien ikke skal komme hjem fra skiferie med en slem forkølelse.
-
Behageligt skiundertøj
Skiundertøj skal sidde tæt til kroppen for at kunne virke optimalt i forhold til at holde kroppen varm og tranportere sveden væk. Du skal derfor vælge et sæt, der passer dig i størrelsen og med stretch for optimal bevægelighed og komfort.
-
Varmt eller lunt skiundertøj
Skitøj laves i enten polyester eller uld. Polyester skiundertøj er super svedtransporterende, men kommer i flere kvaliteter, hvor nogle er mere behagelige end andre. Vores råd er ikke at gå på kompromis med kvaliteten! Den anden variant er uldskiundertøj, som har en fantastisk isolationsevne og samtidig er svedtransporterende. En af de mest anvendte uldtyper i skiundertøj er merinould, som føles let på kroppen, men som stadig giver virkelig god varme. Det er helt op til dig, om du er til polyester eller uld. Men tag destinationen med i overvejelserne: Skal du nordpå, så er uld at anbefale. Skal du derimod sydpå, hvor solen kan varme godt, så kan du sagtens holde varmen med et polyestersæt.
Hvis du synes, det er mange penge at bruge på noget, som du kun skal bruge på den årlige skiferie, så husk at skiundertøj sagtens kan bruges under dit løbetøj, når du løber om vinteren eller er på kælketur med børnene. Hele familien kan også bruge det som behageligt hyggetøj indendøre, når det er rigtig koldt udenfor.