Underholdning til en konfirmation? Vi giver dig tre gode idéer
Konfirmationssæsonen er så småt ved at gå i gang, og de fleste har nok en konfirmation eller to på programmet. Hvis du er tæt på konfirmanden, kan det være, at du overvejer at lave lidt underholdning. Et sjovt indslag er nemlig kutyme til en konfirmation. Traditionelt har de fleste taget den ”nemme” løsning med en sang, men festsange er altså bare ikke, hvad de har været.
Lav en video med gamle klip
Hvis du har – eller kan få fat i – gamle videoklip af konfirmanden, kan du lave en sjov video. I disse tider har de fleste af os jo en kameratelefon i lommen hele tiden, så der er en god chance for, at der findes mange klip og billeder af konfirmanden. Hvis du er lidt ferm med en computer, kan du nemt klippe en sjov og underholdende video sammen. Det er dog en god idé at tænke over, om der måske er klip, der kan være rigtig pinlige for konfirmanden.
Book et sjovt indslag
Hvis du ikke har tid og overskud til at planlægge underholdningen selv, kan du booke udefra. Der findes flere komikere, som har specialiseret sig i underholdning til konfirmationer. De kan enten lave et lille show, eller de kan lave en ”optræden” som en karakter. Det kan for eksempel være et forvirret pizzabud, en meget kæk fotograf eller en snaksaglig tjener. Undersøg markedet lidt, læs andre brugeres anmeldelser og tag en snak med komikere på forhånd, så du har en god idé om, hvad ud kan forvente. Det er også en god idé at sikre sig, at komikeren holder en let og passende tone til festen.
Tip en 13’er
En anden sjov – og mere tidskrævende idé – er en tip en 13’er om konfirmanden. Her kan du lave 13 spørgsmål om konfirmanden, som alle gæsterne gætter med på. Konfirmanden kan til sidst afsløre de rigtige svar, og der findes en vinder.
Præmien kan være en æske chokolade eller noget lignende, som passer til alle aldersgrupper.