FamilieFun

Sjov til hele familien

FamilieFun

Sjov til hele familien

Familie

Konfirmation: Gaveidéer til piger og drenge

Konfirmationssæsonen er lige om hjørnet, og de sidste forberedelser er i gang. Hvis du endnu ikke har fundet de rigtige gaver til forårets konfirmationsfester, giver vi dig her et par tips.

Klassiske smykker

Smykker er en klassiker på gavebordet, og de vil vække glæde ved de fleste konfirmander. Hvis konfirmanden er en pige, er et marguerit-smykke en oplagt klassiker. Georg Jensens marguerit-kollektioner passer til kvinder i alle aldre, og de kan bruges til både hverdag og fest. Det er uden tvivl en gave, som konfirmanden vil værdsætte i mange år.

Til drenge er det ofte de mere rå smykker, der er i høj kurs. Det kan for eksempel være et flot læderarmbånd eller en enkel halskæde. Det er dog ikke alle drenge, der vil gå med smykker, så det kan være en god idé at tjekke med konfirmandens forældre først.

En interessant bog

Konfirmationsalderen er lige den alder, hvor unge mennesker skal til at tage stilling til deres liv. De bliver ofte presset i bestemte retninger fra mange sider, og for nogle kan det være nærmest lammende at skulle tage stilling. Nogle udvikler også apati over for skole og undervisning, og det kan i det hele taget være en svær tid.

Derfor vælger mange at give en interessant bog til konfirmanden, som kan give lidt perspektiv på livet. Det kan være klassiske ungdomsromaner fra giverens egen ungdom, et litterært hovedværk eller andet, der sætter følelser i gang og udvider læserens horisont. Mange oplever nemlig, at de nemmere bliver suget ind i universet og kan sætte sig i hovedpersonens sted, når de læser frem for at se film.

Det er ikke alle, der får læst bogen lige med det samme, men vi kan næsten garantere, at den vil gøre indtryk uanset.

En kreativ og personlig gave

En tredje mulighed er at give en personlig gave, som du selv har lavet. Konfirmationen er ofte der, hvor der er plads til de lidt større følelser, og det kan du blandt andet vise med en alternativ gave. Det vigtigste er dog, at du tænker på konfirmandens ønsker, interesser og behov, når du laver gaven. Det skal være noget, som han/hun enten kan bruge eller vil glædes over i lang tid.

Skriv et svar